STRANDSLOT I DAG - OG TIMESHARE

Strandslot, beliggende i det idylliske SANDVIG på det smukke Nord Bornholm, er ejerlejligheder på timeshare basis. Der er 27 individuelle lejligheder, alle smukt indrettet, og langt de fleste med havudsigt og balkon. Der kan være 2 til 6 personer i de forskellige lejligheder afhængig af størrelse.

Timeshare er feriebolig på delebasis. Som ejer holder man ferie fra dag ét i særdeles velindrettede lejligheder, og man slipper for besvær med vedligehold, tilsyn, græsslåning og alt det kedelige. "Man køber kun den ferietid, som man har brug for", og ferieformen er derfor et fantastisk alternativ til både sommerhus og charterferie.

Som ejer har man den fulde dispositionsret over ferieboligen i den eller de uger, man har købt. Man kan benytte den selv, låne den ud, udleje den, eller man kan vælge at melde sig ind i bytteorganisationen RCI, som giver mulighed for at benytte en anden feriebolig et andet sted i verden og på et andet tidspunkt af året end den uge, eller de uger, man selv ejer.

En timeshare på Strandslot betyder, at man kan holde en skøn ferie på én eller flere uger (fra en lørdag, tidligst kl.15, til en følgende lørdag kl.11).  Ejerforeningen Strandslot tager sig af drift, administration, rengøring og al ud- og indvendig vedligeholdelse. Lejligheden står derfor klar ved ankomst.

Fællesfaciliteterne står naturligvis også til fri afbenyttelse, f.eks.:

   • Billard salon

   • Stort legerum i kælderen og udendørs legeplads

   • Salon med skøn udsigt, hvor der kan inviteres gæster

   • Flygel

   • Bridgeborde

   • Romerbad med sauna

   • Vaskemaskine og tørretumbler

   • Have og grill terrasse

   • Fri parkering

   • Trådløs Wi-Fi overalt

Rengøring ved afrejse skal man ikke tænke på, der skal blot være ryddet op i lejligheden, sengetøjet taget af og lagt i posen sammen med håndklæder og viskestykker. Brugt service skal være vasket op. Opvaskemaskinen skal være tømt​.

Er du interesseret i at købe en ledig lejlighedsuge? Kontakt ejendomsmægler Lisa Carlsson​